Under rejsen

affald. Desuden bør man være opmærksom på badning så dette ikke forgår ved kloakudløb eller i svømmebassiner uden klorbehandling.Rejsediaré skyldes ofte indtagelse af mad eller drikke forurenet med forskellige bakterier, virus eller parasitter, der alle dræbes ved kogning. En anden smittekilde man ikke tænker over er at pengesedler i mange lande er meget brugte og snavsede, hvorved håndtering af disse kan overføre bakterier/virus til hænderne og derfra til munden.
Man kan erhverve sig mange sygdomme gennem ovenstående; helt ”banale” mave-tarm infektioner som kendes i Danmark (Roskildesyge, Salmonellainfektion m.m.). I udlandet kan man desuden risikere smitte med hepatitis A (smitsom leverbetændelse), kolera, Tyfus osv.
Mange af disse sygdomme viser sig med diaré: hyppige, vandige afføringer ofte ledsaget af mavesmerter og opkastninger.

Behandling
Hvis der opstår diarré under rejsen behandles lette tilfælde med hvile og rigelig væskeindtagelse af fx the med sukker evt suppleret af et stoppende lægemiddel f.eks Imodium eller Loperamid (fås i håndkøb). En tommelfingerregel siger at man ved svær diaré bør drikke mindst 200ml pr. Diarré, foruden de normale 2-3 liter herhjemme i Danmark og ca. dobbelt så meget på rejser i varmen (se evt. Ovenfor under Dehydrering).

Børn eller personer der i forvejen er svækket af sygdom er meget udsatte ved diarré og man bør være ekstra opmærksom på situationen. Er diarréen blodig, meget voldsom eller ved høj feber, bør man søge lægehjælp for at få fastslået årsagen samt behandling.Heldigvis kan man forbygge meget med sundfornuft, gode råd og vaccinere mod resten (Tyfus, Kolera og Hepatitis A) Desuden findes en rigtig god drikke-vaccine: Dukoral der giver beskyttelse for ca. 80% imod diaré forårsaget af specielle E. coli-stammer. Vaccinen skal drikkes i 2 omgange med mindst en uges interval, 1-2 uger før afrejsen.

Rejsediarré forbygges bedst ved:
• at vælge kogte, bagte eller stegte madretter, der er tilberedt kort forinden;
• at anvende drikke tilberedt på kogt vand (the og kaffe), sodavand/mineralvand med kulsyre på flaske med kapsel, øl eller surmælksprodukter af kendte fabrikater, juice der er frisk presset mm
• at spise frugter som man selv har skrællet.
• at undgå drikkevand fra vandhaner.
• at undgå isterninger i drikkevarer og i mad.
• at undgå alle slags is
• at undgå råfisk (sushi) + skaldyr
• at undgå mayonnaiseholdige salater, pomfrit-dip og andet med rå æggeblommer
• at unddå rå grøntsager
• Køb evt.Dukoral-drikke-vaccine inden rejsen.

Eller helt simpelt – If you can´t cook it, or peal it – then leave it!

Dykkersyge, trykfaldssyge eller dekompressionsyge som er den medicinske betegnelse, opstår ved at der i blodbanen samt i kroppens væv dannes kvælstofbobler der bliver til ved opstigningen, hvor det omgivende tryk er lavere end det tryk dykkeren kom nede fra (lidt som en colaflaske der rystes og åbnes for hurtigt). Trods efterlevelse af diverse tabeller for tid og vanddybde spiller individuelle faktorer som: kondition, vægt, alder, køn, væskemangel, yo-yo-dyk, hårdt muskelarbejde(ved strøm), kulde, disse bør ligeledes indbefattes ved planlægning af dyk og forebyggelse af dekompressionssyge.Det er vigtigt at kende symptomerne der begynder ca. 1-24 timer efter dyk, men er i sjældnere tilfælde set op til 55 timer efter dykket. Kendetegnene er mangfoldige og individuelle f.eks.: føleforstyrrelser, træthed, kvalme, hovedpine, udslet, svimmelhed, muskelsvaghed, balanceproblemer, hudkløe (dykkerlopper), asymmetriske smerter ved/ i leddene samt de alvorligere som er åndenød, bevidstløshed, hjertestop og død.
Ved risiko for dykkersyge, afbrydes dykket, der ydes almindelig førstehjælp og gives 100% O2 10-15L/min. samt rigeligt med væske. Sørg straks lægelig assistance, denne varetager den videre behandling evt. med trykkammer.

Grundprincipperne for at undgå dykkersyge er: undgå at komme på dybder der kan give dykkersyge, følg altid dykkertabellernes grænser og anbefalinger for dekompressionsstop, indbefat individuelle faktorer, overhold opstigningshastighed på maksimalt 10 meter/minuttet, hold 3 min. sikkerhedsstop på 5 meter, max. 3 dyk pr. dag – begynd med det dybeste og hold dykke-pause ca. hver 3. Dag.

Husk: at flyrejse/bjergkørsel ikke bør fortages 24 timer efter/inden non-dekompressions-dykning samt 48 timer ved dekompressionsdyk.
Vær opmærksom på at mange forsikringer ikke dækker ved dykkerulykker.
Se mere hos Dansk Sportsdykker Forbund.

Højdesyge eller AMS (Acute Mountain Sicknessi Danmark.
Højdesyge risikeres ved for hurtig opstigning til > 2000 meter over havets overflade. Kroppen reagerer fordi det atmosfæriske tryk er lavere i de højere luftlag, ligeledes er ilttrykket lavt og dette resulterer i en mindre ilttilførsel. Kroppen kan overtid optage mere ilt ved øget produktion af røde blodlegemer og derfor er akklimatiseringen nødvendig.
Den bedste måde at forbygge højdesyge på, er ved at planlægge langsom opstigning og tilstrækkelig akklimatisering, dvs. 2 døgns tilpasning og efterfølgende 300m højde-øgning af gangen (nogle kan øge med op til 500m), hvorefter de 2 døgns akklimatisering gentages osv.
Desuden anbefales små måltider, intet alkoholindtag eller overanstrengelse og min. 4 liter væske i døgnet. Nogle kan have glæde af lægemiddelet Acetazolamid (Diamox 250 mg), der skal tages fra 2 døgn før opstigning og til 2 døgn efter ankomst i sluthøjde.

Symptomerne ses ofte allerede få timer efter opstigningen hvorefter risiko og sværhedsgrad øges proportionelt med højden. Lette symptomerne er: almen utilpashed, let hovedpine, kvalme, appetitløshed, svimmelhed, søvnbesvær – er man under 3000 m over havets overflade kan man blive nogle døgn, give ilt-behandlinger og se om akklimatisering finder sted ellers er ca. 400-500 meters nedstigning den eneste løsning.
Alvorlige symptomer som: kraftig hovedpine, kvalme, opkastninger, trykken for brystet, synsforstyrrelser, balance og forvirringstilstande, hurtig puls og åndedræt, hævelser ved øjne hænder og fødder og rallende lyde ved vejrtrækning grundet ophobning af væske i hjerne og lunger. Tilstanden kan være dødelig og kræver hurtig, søg straks nedad, giv iltbehandling imens og skaf akut lægehjælp.