Før rejsen

En god rejseoplevelse forudsætter at man allerede inden afrejsen er velforberedt. Selve omfanget af rejseforberedelserne er individuelle og afhænger selvfølgelig af rejsens art, men ofte kan risikoen for ”kedelige rejseminder” begrænses ved at bruge nedenstående generelle rejse råd samt almindelig sund fornuft.
Tjek at dit pas er gyldigt minimum 6 mdr. efter forventet hjemkomst – det er et krav for indrejse i de fleste lande.
Undersøg om du får brug for visum, se yderligere information hos udenrigsministeriet www.um.dk.

Det er vigtigt, at kontakte os i god tid inden afrejse, gerne mindst seks uger før, så der er god tid til at give de nødvendige vacciner og eventuelt ordinere medicin.  For nogle personer (fx gravide, børn, ældre, kronisk syge og immunsvækkede) kan der være forhold ved at rejse, der kræver særlig vurdering.

Derudover er der flere forhold, der bør være oplyst, for at kunne give en optimal rådgivning, så det vil være en stor hjælp hvis du så præcist som muligt kan svare på:

• Rejsemål(ene) (land/by, hvilken rækkefølge)
• Rejsens længde (for hvert enkelt steder)
• Rejsemåde (fx charter, erhvervsrejse, rygsæksrejse, udstationering)
• Rejseadfærd (fx kontakt til dyr, tæt kontakt til lokalbefolkningen, seksuel kontakt til lokalbefolkningen, ekstrem sport mm.)

• Tidligere vaccinationer (type og hvornår)

Der kan også være behov for rådgivning i relation til en lang række andre forhold. Nogle af disse kunne være:
• Kroniske sygdomme
• Øvrig medicin  (p-piller, smertestillende, gigt-midler, hjertemedicin, kemoterapi, immunmodulerende stoffer m.fl.)
• Graviditet